Velkommen til UC Kolding - Udviklingscenter indenfor Poomsae

UC Kolding er etableret med det formål at skabe et stærkt talentudviklingsmiljø, hvor vi hjælper udøvere med at forme, løfte og udvikle deres potentiale. Vi sætter udøveren i centrum og arbejder tæt sammen med klubtrænere for at sikre en helhedsorienteret udvikling, der understøtter både individuelle ambitioner og klubbernes målsætninger.

Målgruppe
Vi henvender os til elever, der ønsker at udvikle sig indenfor disciplinen Poomsae.

Vores vision
I samarbejde med Dansk Taekwondo Forbund (DTaF) arbejder vi for at hæve niveauet for Taekwondo, både nationalt og internationalt. Træningen er individuelt tilpasset efter ATK-principperne (Aldersrelateret Trænings Koncept) og fokuserer på at skabe en balance mellem teknisk, fysisk og mental udvikling.

Vores værdier
Vi arbejder ud fra følgende kerneværdier:

  • Fællesskab: Vi dyrker holdånd og sammenhold - et stærkt fællesskab, hvor alle bidrager, støtter hinanden og skaber et stærkt træningsmiljø. 
  • Målrettet: Vi arbejder fokuseret og struktureret mod vores mål, vi skaber retning og motivation ved at sætte tydelige, opnåelige mål. 
  • Udviklingsorienteret: Vi sætter udvikling over resultater og fokuserer på løbende udvikling. Vi er åbne for forandring og arbejder målrettet på at imødekomme fremtidens muligheder og udfordringer.
  • Respektfuld: Gensidig respekt er fundamentet for samarbejde og fælles succes - vi anerkender forskellighed og behandler hinanden ordentlig.
  • Hårdtarbejdende: Vi tror på, at vilje og indsats baner vejen for resultater.

UC Kolding er din platform for at nå nye højder indenfor Taekwondo!

 

Seneste nyheder

Vi tager igen i år afsted til Lomma Cup 2026 i weekenden d. 23.-24. maj, og vi håber at samle et stærkt hold 💪

Denne tilmelding er kun til poomsae-delen af stævnet.

Vi samler et fælles hold og gør det nemt at deltage – også for udøvere fra andre klubber, UC og Talentholdet, som har mulighed for at koble sig på både deltagelse og rejse 🙌

👉 Læs mere og tilmeld dig her:
https://www.silla.dk/event/lomma-cup-2026

Vi håber at se både nye og erfarne udøvere med!


Banetræning med dommere

Vi får fredag d. 10/4 besøg af et par dommere, der vil hjælpe til med at give feedback i forbindelse med bane/battletræning. 

Så vi alle er helt klart til Tommerup Cup. 


Fredag d. 20/2 havde vi fornøjelsen af at få besøg af Jannie Johansen fra Kolding Talent, som holdt et oplæg om ernæring. Oplægget var særligt rettet mod vores udøvere og fokuserede på, hvordan madvaner i hverdagen kan påvirke både sundhed og præstation både i forhold til træning og konkurrence.

Hun kom blandt andet ind på hvordan man kan forbedre sine madvaner gennem små, men effektive ændringer. Dette er afgørende for at optimere både sundhed og sportslige præstationer, da man ikke blot kan ændre alt på en gang. 

Tak for oplægget, det gav stof til eftertanke. 


Ingen træning fredag d. 13/2-2026

Vi holder vinterferie i næste uge, hvorfor der ikke vil være træning fredag d. 13/2.